bgtitle.gif (16370 bytes)

Projekt Hans Hedtoft

Vejr- og isforholdene

English English version Kalaallisut  

Vejr- og isforholdene, der rådede i slutningen af januar og begyndelsen af februar 1959, havde stor indflydelse på omfanget og effektiviteten af den redningsaktion der iværksattes, kort tid efter at Hans Hedtoft var meldt forlist. Forholdene krævede sit yderste af besætningerne ombord på de skibe og fly som deltog i aktionen. På ulykkestidspunktet befandt sig store mængder af storis og isflager i området. Og det isfyldte område blev større og større, time for time. Dette som en kombination af den orkanagtige vind der blæste fra nord og den østgrønlandske strøm, der også under normale omstændigheder, tilfører is fra nord og ned mod Kap Farvel.

Ved afsejlingen fra Julianehåb var vejrudsigten for Kap Farvel området, gældende til den 30. januar kl. 15.00 lokal tid (18.00 GMT): ”Foreløbigt skiftende vinde, senere vind mellem øst og nord, tiltagende til styrke 4-6 og til tider sne, men i øvrigt moderat sigtbarhed”.

Vejrudsigten den 30. kl. 9.00 lokal tid (12.00 GMT) for Kap Farvel området, gældende til den 31. januar kl. 3.00 lokal tid (06.00 GMT), lød på: ”Nordøstlig og nordlig kuling, foreløbig styrke 8-9, senere noget aftagende, enkelte snebyger, men i øvrigt god sigtbarhed”.

Den nordamerikanske vejrtjeneste udsendte et urovarsel den 30. januar kl. 9.35 (lokal/GMT ??). Den sagde, at der var et urocenter som formentlig befandt sig på positionen 56oN 37oV kl. 9.00  (lokal/GMT ??). Det ville bevæge sig med en hastighed på 25 knob i nordnordøstlig retning, og vindstyrken i en afstand af 400 mil ville være 8-10.

D. 30. januar kl. 03.00 lokal tid (06.00 GMT) sendte Hans Hedtoft sin første vejrmelding der lød: ”Position 59,9° N 45,9°V. Ingen nedbør, vind sydøst til syd 2-3 (Beaufort), sigt 10 sømil. Fart 10-12 knob, kurs sydøst”.

Kl. 09.00 lokal tid (12.00 GMT) sendte Hans Hedtoft sin anden vejrmelding der lød: ”Position 59,7° N 44,9° V. Moderat vedvarende snefald, vind nordnordvest 5 (Beaufort), sigt 1 sømil. Fart 7-9 knob, kurs øst”.

Kl. 11.00 lokal tid (14.00 GMT) sendte Hans Hedtoft en ismelding der lød: ”Åbent vand sydvest for Sardloq (nær Julianehåb) indtil 6-10 sømil fra kysten, sydvest for Nanortalik indtil 21-25 sømil fra kysten og sydvest for Kap Farvel samme afstand med isskodser og forvasket storis”.

Af de to vejrmeldinger og af ismeldingen fremgår det tydeligt, at Hans Hedtoft sejlede ind i gradvist ringere og ringere vejrforhold, med tiltagende nedbør og faldende sigtbarhed. Desuden blev forekomsten af is også mere og mere udtalt, efterhånden som skibet nærmede sig Kap Farvel området.

At der har været tale om betydelige ismængder i området, bekræftes af meldingerne fra den tyske fisketrawler Johannes Krüss, der deltog i redningsaktionen. Johannes Krüss rapporterede d. 31. januar kl. 04.00 lokal tid (07.00 GMT) at isområdet strakte sig 40 sømil syd for Hans Hedtofts rapporterede forlisposition. Kl. 7.30 lokal tid (10.30 GMT) var området udvidet til 65 sømil syd for forlispositionen. Også den tyske fiskedamper Poseidon rapporterede om is, i en afstand af mere end 65 sømil udfor Kap Farvel. Poseidon havde også observeret 7 egentlige isbjerge. Først om aftenen d. 31. januar, da vinden drejede om i syd, og tiltog til storm, blev området isfrit, hvorved skibene der deltog i redningsaktionen kunne sejle i forholdsvist isfrit farvand og lede efter overlevende.

Udover is, rapporterede Johannes Krüss og Poseidon, uafhængigt af hinanden, om 7-11 meter høje bølger i området, på forlistidspunktet.

Yderligere information:

DMI Vejrkort fra d. 30. januar 1959, kl. 00.00 GMT (PDF)

DMI Vejrkort fra d. 31. januar 1959, kl. 00.00 GMT (PDF)

 

 

·   Byggenr. 226
·   Byggetegning
·   Rejse nr. 1
·   Forliset
·   Vejr og isforholdene
·   USCG Campbell
 
 
 

 

nolimitsdiving (c) 2007-2009