bgtitle.gif (16370 bytes)

Projekt Hans Hedtoft

Radiokommunikation

English English version Kalaallisut  

Alle tidspunkter er lokaltid, d. 30. januar 1959. GMT er +3 timer senere. Dansk tid er +4 timer senere.
Positionsangivelser i vejrmeldinger er angivet i decimaltal. Positionsangivelser mellem skibe er angivet i grader og minutter.

·   Byggenr. 226
·   Byggetegning
·   Rejse nr. 1
·   Forliset
·   Radiokommunikation
·   USCG Campbell
 
 
 

 

Kl. 03.00. Hans Hedtoft udsender sin 1. vejrmelding: Position 59°,9 N 45°,9 V (omregnet fra decimaltal 59°54' N 45°54' V). Skibets kurs SØ. Skibets fart 10-12 knob. Ingen nedbør. Vind SØ t S, styrke 2-3. Sigt 10 sømil.
 
Kl. 09.00. Hans Hedtoft udsender sin 2. vejrmelding: Position 59°,7 N 44°,9 V (omregnet fra decimaltal 59°42' N 44°54' V. Skibets kurs Ø. Skibets fart 7-9 knob. Moderat vedvarende snefald. Vind NNV styrke 5. Sigt 1 sømil.
 
Umiddelbart herefter øges farten til 13 knob (ikke bekræftet).
 
Kl. 11.00. Hans Hedtoft udsender ismelding: Åbent vand SV for Sardloq (nær Julianehåb) indtil 6-10 sømil fra kysten, SV  for Nanortalik indtil 21-25 sømil fra kysten og SV for Kap Farvel samme afstand, men med isskodser og forvasket storis.
 
Kl. 13.50. Radiostationen i Julianehåb opfanger et radio-telefonisk nødsignal fra Hans Hedtoft. Man hørte Hans Hedtoft anmode Prins Christianssund om at udsende nødsignal på 500 kHz, da nødantennemasten var væltet. Vejrstationen havde senest haft kontakt til Hans Hedtoft kl. 16.32, hvor der ikke var meldt om problemer.
 
Kl. 13.56. Hans Hedtoft: Sender SOS, er kollideret med isbjerg på position 59°,5 N 43° V (omregnet fra decimaltal 59°30' N 43°00' V). Radiosignalet opfanges opfanges af Prins Christianssund radiostation der straks udsender nødsignalet.
 
Kl. 14.10. Hans Hedtoft gentager SOS signalet telegrafisk
Kl. 14.41. Hans Hedtoft: SOS udsendes påny, med oplysning om at skibet på grund af lækage er ved at fyldes med vand i maskinrummet.
Kl. 14.44. Hans Hedtoft: Poseidon. De er nærmeste skib. Kom til assistance.
Kl. 14.47. Poseidon: Meddeler Hans Hedtoft at Johannes Krüss er nærmere. Johan Krüss' position er på dette tidspunkt 59°25' N 42°30' V, og vil komme til hjælp.
 
Hans Hedtoft kunne herefter ikke længere sende over radioen (2182 kHz), men kun lytte. Johannes Krüss kunne kun sende på 2182 kHz, så det blev aftalt at Hans Hedtoft lyttede på 2182 kHz og svarede på 500 kHz.
 
15.04. Johannes Krüss: Hans Hedtoft, dette er den tyske trawler Johannes Krüss - svar på 500 kHz.
15.04. Hans Hedtoft: Hvorledes modtager De mig ?
15.04. Johannes Krüss: OK.
15.06. Johannes Krüss: SOS. Vi er på vej til Deres position, fart omkring 10 mil. Send pejlestreger på 500 kHz.
15.08. Johannes Krüss: Johannes Krüss pejler Hans Hedtoft på 226° retvisende.
15.11. Johannes Krüss: Vi holder kurs 226° mod Dem.
15.12. Hans Hedtoft: Kaptajnen siger, der er megen is omkring os. Bed Poseidon komme til assistance. Skibet synker. Der er meget vand i maskinrummet - og vi har mange passagerer ombord, ca. 90 med besætningen. De må gerne tale tysk.
15.15. Johannes Krüss: OK. Vi sejler ca. 10 sømil i timen. Der er høj sø og is, snebyger og dårlig sigtbarhed.
15.25. Hans Hedtoft: Vil De pejle igen ?
15.25. Johannes Krüss: OK, send pejlestreger.
15.28. Johannes Krüss: Vi pejler Dem på 235° retvisende. Kan De pejle 2182 kHz ?
15.28. Hans Hedtoft: Nej.
15.36. Johannes Krüss: Vær så venlig at pejle Prins Christianssund.
15.36. Hans Hedtoft: OK. Vi pejler.
15.52. Hans hedtoft. Kaptajnen siger, vi pejler Prins Christians Sund retvisende nord.
15.52. Johannes Krüss: OK. Vi pejler Prins Christianssund på 345° retvisende.
15.52. Hans Hedtoft: OK. Intet nyt her.
15.57. Hans Hedtoft: (Sender pejlestreger igen).
15.57. Johannes Krüss: Vi pejler dem på 220°. Har De megen is ?
16.10. Hans Hedtoft: Vi har mange mindre stykker, men ingen isfjelde.
16.14. Johannes Krüss: Vi har meget høj sø, ringe sigtbarhed på grund af snebyger.
16.15. Johannes Krüss: (Sender til Prins Christianssund) Vi er på vej til Hans Hedtoft, men det varer vel endnu 1 til 2 timer; sne, snebyger, høj søgang og is hindrer sejladsen. Sejler ca. 10 sømil i timen.
16.36. Johannes Krüss: Send pejlestreger.
16.38. Johannes Krüss: Pejling 221°.
16.41. Johannes Krüss: Kan de affyre raketter ?
16.41. Hans Hedtoft: Ja.
17.06. Johannes Krüss: Fyr raketter af.
17.08. Hans Hedtoft: Vi sender nu raketter op.
17.14. Hans Hedtoft: Har De set dem ?
17.14. Johannes Krüss: Nej.
17.14. Hans Hedtoft: Den næste kommer i løbet af 10 sekunder.
17.15. Hans Hedtoft: Har De set dem ?
17.15. Johannes Krüss: Nej.
17.16. Johannes Krüss: Har De endnu elektrisk lys ombord ?
17.16. Hans Hedtoft: Nej.
17.21. Johannes Krüss: Kan De se vores projektør, vi lyser højt op i luften ?
17.21. Hans Hedtoft: Vi kan ikke se den.
17.30. Johannes Krüss: Send pejlestreger.
17.30. Johannes Krüss: Pejling på 225°.
17.30. Hans Hedtoft: OK.
17.41. Hans Hedtoft: Har lige pejlet Prins Christianssund på 176°. Vi synker langsomt. (Pejlingen er forkert, skal være 356°).
17.45. Johannes Krüss: Der er megen is her, meget dårlig sigtbarhed, mange snebyger.
17.45. Prins Christianssund: Oplyser Hans Hedtoft om, at der på dette tidspunkt nu skulle være flyvemaskiner over skibet. Hans Hedtoft svarer bekræftende, men Prins Christianssund opfatter det ikke rigtigt, og beder om gentagelse.
18.00. Johannes Krüss: Beder om at Hans Hedtoft sender pejlestreger. Intet svar.
18.03. Johannes Krüss: Vi kalder Hans Hedtoft.  Intet svar.
18.06. Johannes Krüss, Poseidon og Prins Christianssund Radio hører på 500 kHz 2 korte og 3 lange svage og delvis forvrængede streger. Der hørtes nogle usikre signaler, som af to erfarne radioassistenter blev opfattet som "Vi synker nu...."
18.07. Johannes Krüss: Hans Hedtoft, er de der. Intet svar.
Herefter intet.

 

nolimitsdiving (c) 2008