Projekt Hans Hedtoft

Forliset	English Kalaallisut

Den 29. januar 1959 afgik Hans Hedtoft fra Julianehåb, med destination mod København. På skibet befandt sig, udover kaptajn Poul Ludvig Rasmussen, i alt 55 passagerer og 39 besætningsmedlemmer. Hans Hedtoft's kaptajn Rasmussen var den Kongelige Grønlandske Handels flagskipper, og han havde igennem mange år sejlet på ruten mellem København og Grønland. Han kendte derfor alt til stedet. På både godt og ondt. Men rejsen som Rasmussen foretog denne gang var noget helt specielt. Hans Hedtoft var på sin jomfrurejse og under den første rejse, indfriede skibet alle forventninger da det slog hastighedsrekorden for rejser mellem København og Grønland.   Da Hans Hedtoft sejlede fra Julianehåb kl. ca. 21.15 lokal tid (00.15 GMT), var ingen af de ombordværende på dette tidspunkt klar over, hvilke skæbnesvangre følger netop denne rejse, skulle få for dem alle. Og at ingen af dem nogensinde vil få deres hjemland eller deres kære at se igen. Mindre end et døgn senere gik det nemlig frygtelig galt.   Udfor Kap Farvel mødte Hans Hedtoft et voldsomt uvejr og d. 30. januar kl. 13.56 lokal tid (16.56 GMT) udsendte skibet et S.O.S. efterfulgt af meldingen om at skibet var kollideret med et isbjerg. I de efterfølgende timer fyldtes skibet med vand, for til sidst at forsvinde i dybet.   "Vi synker langsomt...." Dette var den sidste melding, der d. 30. januar kl. 17.41 lokal tid (21.41 GMT), hørtes fra Hans Hedtoft.   Den først ankomne til den formodede forlisplads var den tyske trawler Johannes Krüss, som ikke fandt andet end et stormpisket og isfyldt hav. Det utænkelige var sket. Hans Hedtoft var forsvundet. Skibet var sunket på sin jomfrurejse og havde taget 95 personer med sig i sin våde grav.   Forliset udløste en stor eftersøgningsaktion. Skibe og fly fra mange nationer deltog i opgaven, herunder trawleren Johannes Krüss, fiskedamperen Poseidon og USGC Campbell. Men hjælpen kom for sent. Hans Hedtoft havde ikke efterladt sig et eneste spor da den sank. Først 9 måneder senere drev en redningskrans i land ved Island.   Denne redningskrans er det eneste håndgribelige bevis vi i dag har på, at Hans Hedtoft rent faktisk har eksisteret. Redningskransen hænger i dag i den gamle kirke i Julianehåb på Grønland. Udover dette, findes der også mindesmærker i København, Julianehåb og Nanortaliq, til minde om Hans Hedtoft og de mange menneskeliv der gik tabt. Læs mere: Dansk Søulykkesstatistik 1959 (PDF)		Hans Hedtoft ·   Byggenr. 226 ·   Byggetegning ·   Rejse nr. 1 ·   Forliset ·   Radiokommunikation ·   Redningsaktionen ·   Vejr og isforholdene ·   USCG Campbell ·   Billedarkiv ·  Historisk avisarkiv ·  Galathea3 forsøget   Hans Hedtoft Ekspeditionen   Pårørende   Retur
		nolimitsdiving (c) 2007